Livsmestring? Tjek et par gode bøger ud her.

Zornigkuren - sundhed, selvværd og livsglæde

En bog om at finde sin egen vej til mental og fysisk velvære, så livet kildrer i maven trods modgang

Lisbeth Zornig Andersens oplevede en livskrise i 2019 med en personlig konkurs og nedslidt helbred. Hendes autoimmune sygdomme blussede op, bugfedtet bulnede, søvnen gik fra dårlig til ingen og livsglæden var forsvundet. Hun så kun to veje. Give op og dø af skam eller gøre sig stærk. Lisbeth valgte det sidste.

Efter et års research og arbejde med kost, krop og selvværd er hun nu ti kilo lettere, ti centimeter mindre om livet, 15 år yngre end sin kronologiske alder og tilbage som det overskudsmenneske, hun før var.

Vejen gik omkring viden om vores tarmbakteriers fantastiske evner til at gøre os både slankere og gladere. Vores gener og hvordan vi kan arbejde med at aktivere de gener, der beskytter os. Hvor lidt motion, der skal til for at få en antiinflammatorisk effekt. Hvordan vinterbadning og sauna gør os sundere og gladere. Hvad yoga, meditation og sex rent fysisk gør af gode ting for os. Hvordan gammeldags mormormad via kollagen gør os sundere og smukkere. Genveje til sundhed gennem nemme kostråd. Fastens evne til at forsinke aldringsprocessen. Konkrete tips til den gode søvn. Og hvordan grin og ærefrygt stimulerer vores lykkehormoner.

Måske kan Lisbeths rejse også inspirere dig. Det hele er formidlet simpelt og konkret, og lige til at gå til, hvis du får lyst til at prøve.

 

Køb bogen her

Zornig_forside.jpg

Hvad læserne siger:

”Har lige læst Zornigkuren, og det er uden tvivl den bedste bog, jeg har læst, og kan klart anbefales. Jeg har i cirka et halvt år levet anti-inflammatorisk, og i bogen fik jeg så mange gode ting med på min vej, som jeg bestemt vil gøre brug af. Tak for en skøn bog.”

“Fantastisk bog. Pragmatisk og inviterede tilgang til et bedre og sundere liv. Med sjove tips og koncentreret videnskab uden det nogensinde bliver kedeligt. Tak Lisbeth.”

“Fuldstændig fantastisk. Et must read. Samler alt hvad der er værd at vide om sundhed og velvære, koger det ned og serverer det i appetitlige og mundrette bidder. Jeg skal både læse den igen og bruge den som opslagsværk. Tak.”

“Skøn bog med masser af god inspiration 👍🏼 Lisbeth skriver på en let forståelig måde og med humor og selvironi.”

“Lærerig, læseværdig. Den bedste og mest inspirerende bog omkring sundhed jeg har lyttet. Lisbeth formulerer sig godt og præcist, hvor hun både er saglig, faglig og underholdende i en herlig blanding.”

“Jeg har på 4 uger tabt 2,5 kg, tabt 6 cm om taljen, fået en velfungerende mave, afføring fra type 7 til 4-5, og føler mig generelt godt tilpas, 😀 OG jeg nægter ikke mig selv chokolade (som er min største last 🤔), dog spiser jeg små stykker sund mørk chokolade – og nyder det 😇. Jeg er ikke overvægtig (fra 66 kg til nu 63,5 – højde 162), så det synes jeg er et godt resultat. 👍 Så igen, tak for et inspirerende foredrag og en god og nyttig bog. 👏

Hør Lisbeth fortælle om tilblivelsen af bogen her

Zornig - fra vred til voksen

En bog om at lære at leve og ikke bare overleve

Lisbeth Zornig Andersen har skrevet en ærlig til tider grotesk og ufrivillig morsom fortælling om at navigere i to så forskellige miljøer som middelklasse-København og underklasse-Nakskov, og om at leve med mistillid, skam, angst, søvnbesvær og grænseløshed som tro følgesvende i en verden, hvor karriere og familieliv også skal fungere.

Voksne Lisbeth tager et opgør med den unge Lisbeth og de skader, hun forvoldte andre, i kampen for at lande på begge ben i sit voksenliv. I efterskriftet er der henvisninger og tips til at mestre senfølger af seksuelt misbrug og til at være pårørende.

Foredraget "Fra vrede og skam til glæde og livsmestring" bygger på bogen.

❤❤❤❤❤  Politiken 

Køb bogen her

Hvad læserne siger:

"En dybt vedkommende bog, som burde være pligtstof på alle sociale uddannelser. Den nuancerer begrebet mønsterbryder, med en glimrende beskrivelse af hvordan senfølger er en løbende proces, for at forstå, lære og bruge den adfærd og de sociale koder, som for andre er en selvfølge. Den er velskrevet, varm og solidarisk overfor målgruppen."

"Endelig en bog der er værd at klistre i panden! For jeg har brugt så mange ord for at forklare hvad der er galt... nu vil jeg nøjes med at pege på min pande…"

"NU forstår jeg bedre mit reaktionsmønster... 54 år gammel.  Tak Lisbeth, for endelig at åbne op for den 'kasse'." 

"Igen en dybt vedkommende bog fra Lisbeth der ikke er til at lægge fra sig, når man først er i gang. Hudløst ærligt beskriver hun de senfølger og skader der følger hende på en fantastisk usentimental måde, hvor formålet ikke er at skabe medfølelse, men oplyse. Hun giver stemme til os ramte, skaber mulighed for at spejle sig og gør det så meget nemmere at acceptere og arbejde med egne personlige traumer, der udtrykkes forskelligt hos alle."

"Hver en side fangede mig, ramte mig med genklang. Og for en tid var jeg ikke alene. For en tid følte jeg mig forstået og ikke nær så anderledes/forkert. Jeg mærkede håb i genkendelsen, og jeg både græd og lo undervejs gennem bogen."

fra vred til voksen

Zornig - vrede er mit mellemnavn

En bog om at overleve en barndom i helvede

Lisbeth Zornig Andersens gruopvækkende, sande fortælling om en barndom i under-Danmark. Denne nye udgave indeholder et nyt kapitel samt opdateringer.

Det er den hudløst ærlige beretning om, hvordan et barn i det moderne velfærdsdanmark overlevede en opvækst fyldt med svigt, vold og overgreb fra de voksne omkring hende. Lisbeth Zornig Andersen skildrer med barnets øjne sin egen opvæks med hverdagens rædsler i et samfund, som er skjult for de fleste. En hverdag fyldt med knytnæver, blod, misbrug, straf, sult, stank og frygt. En far, der forsvandt, en stedfar, der gjorde ondt, en mor, der svigtede.

Det digitale foredrag "Zornig - vrede er mit mellemnavn" bygger på bogen.

"Respekt."

❤❤❤❤❤  Politiken

"Et lille mesterværk."

  Fyens Stiftstidende

 

Køb bogen her


 

vrede er mit mellemnavn

Bogen til far

Nick Allentoft, journalist og far til tre, har skrevet Bogen til Far som en hjælp til at være tryg i rollen som netop far. Bogen inspirerer til at være en nærværende og engageret far, og guider til rent faktisk at være det.

Der er brug for far på rigtig mange måder. Børn har brug for far, fordi børn elsker deres forældre ubetinget. Partneren har brug for far, fordi en familie består af to forældre og børn. Samfundet har brug for far, fordi vi stadig er ved at lære, hvordan man indretter et samfund, hvor både mor og far har beskæftigelse. Med Bogen til Far får børnefamilien en bog, der anerkender far og med afsæt i både forskning og levet liv giver far et klap på ryggen for at tage sin rolle og ansvar. Bogen til Far er oplagt som gave til den kommende far, den nybagte far og som mors gave til manden, når graviditetstesten viser positiv.

 

 

Køb bogen her


bogen-til-far.jpg

Eksperterne siger om Bogen til Far:

“Spændende, velskrevet og personlig, en slags reflekteret sund fornuft – men også en farrolle, der er rummelig og nærværende og tør stå ved sine erfaringer og holdninger. Og med masser af gode råd fra egen værktøjskasse.”
Per Schultz Jørgensen, mangeårig forsker på børneområdet

“Jeg kan rigtig godt lide det. Den beretter om synspunkter og erfaringer på en dejlig hverdagsagtig måde. Dejligt, at far kommer i fokus som noget andet end mor.“
Professor Niels Egelund, DPU

“Det er en page turner. Jeg blev fra starten virkelig begejstret; bogen kommer vidt og bredt rundt i far-manegen, tør være klart defineret og så flyder sproget rigtig dejligt.”
Anette Tvede, Skolelærer i indskolingen