Lug ud i hverdagskemien

Hvis du har hørt mig tale om, hvordan vi kan aktivere gener, der beskytter os, og deaktivere gener, der er skadelige for os, så ved du også, at jeg kort nævner den toksiske påvirkning af gener og hormoner. Altså populært sagt: Hvad forureningen i, omkring og på os gør ved os.

Det er ikke noget, jeg bruger så lang tid på i mine foredrag, men jeg kan mærke, det fylder mere og mere hos mig som en god genvej til at få et endnu stærkere helbred. For nylig læste jeg, at man indenfor en time kan måle cremer påført huden i blodet. Det er ret skræmmende, at vores hud på den måde ”drikker”. Jeg vælger at bruge det positivt til for eksempel at smøre mig med god olivenolie og skylle mit hår i en tynd æblecidereddike/vandblanding af og til. Forleden, da Mikael og jeg lå i sengen, konstaterede han undrende, at der lugtede af mad i soveværelset. Der havde jeg lige mikset en lille olivenolie/æblecidereddike blanding, som jeg havde smurt ind i hovedbunden :-). Det fungerer rigtig godt til at holde min psoriasis nede.

Under alle omstændigheder, jeg er som sagt blevet noget mere opmærksom på, hvad jeg kommer i kontakt med af kemikalieholdige produkter. Det betyder, at jeg

  • I overvejende grad kun bruger svanemærkede produkter til alt i husholdningen
  • I overvejende grad køber økologisk – også kød for at undgå kød med antibiotika og væksthormoner
  • Vasker alt nyt tøj inden jeg tager det på første gang
  • Alt fra shampoo til tandpasta er svanemærket og uparfumeret – jeg eksperimenter også med bæredygtige hygiejnebind – de er bare generelt af ret dårlig kvalitet, synes jeg
  • Lufter ud hver dag
  • Undgår passiv rygning
  • Drikker overvejende økologisk/biodynamisk/naturvin

Hvis du vil du læse lidt mere om kemikalierne i hverdagen, er der her nedenfor tre artikler. Den ene handler om at ”rydde op” i kemikalierne i hverdagen. Den anden om, hvor mange tilsætningsstoffer, vine kan indeholde – og hvor lidt krav der er til at varedeklarere det. Den tredje er en artikel om forbrugerådets kemilup, som du kan hente som app og tjekke dine produkter med.

https://kemi.taenk.dk/bliv-groennere/teenagere-saadan-toejler-du-kemien


https://okologi.dk/forbruger/magasin/vin-hvad-er-forskellen


https://kemi.taenk.dk/bliv-groennere/kemiluppen-tjek-din-personlige-pleje-uoensket-kemi?utm_content=mail-kemi&_cldee=bGlzYmV0aEBzb2Z0dGFsay5kaw%3d%3d&recipientid=contact-d56af79c388dea11a811000d3ab719a4-4a5a88eb5c9e4fe9a2233a97bcc149e0&utm_source=ClickDimensions&utm_medium=email&utm_campaign=Loyalitet_VF&esid=ada8af65-1a67-4342-bbcd-dcca0e23912d




Kategorier

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!