Book et foredrag

Vi hjælper dig gerne med en oplægsholder og foredrag, hvis du har brug for et inspirerende indlæg til et arrangement - både live og digitalt.

Vi har skræddersyr også gerne et foredrag. Spørg endelig til det, du har brug for.

Nedenfor kan du se et udpluk af muligheder.

For mere information, skriv til info@zoul.dk eller ring til Soft Talk  på +45 70701787


Book foredrag her

 

Tre typer af foredrag

Åbent foredrag

Køb en billet og vær med til et live foredrag i en by tæt på dig.

Se listen over åbne foredrag landet over her

Bestilt foredrag

Book et foredrag til din arbejdsplads eller til et event - live eller digitalt. 

Skriv til info@zoul.dk eller ring til Soft Talk på +45 70701787

Digitalt foredrag

Køb et digitalt foredrag, som du kan se på computer, storskærm eller mobil hjemme, lige når det passer dig. 

Se de digitale foredrag her

Mere livsglæde, mindre stress - forstå dit indre savannemenneske 

Lisbeth Zornig Andersen giver i dette foredrag 10 konkrete bud på, hvordan man kan få større mental ro og trivsel i en stresset hverdag og kaotisk verden. Det begynder med, at du forstår, at du er ret perfekt som du er - hvis du altså levede på savannen. Det gør du bare ikke. Og så har vi balladen. Fordi som menneske er du hverken mentalt eller kropsligt udviklet til et liv i asfaltjunglen. Brug derfor et øjeblik på at forstå de følelser og behov, som dit indre savanne-menneske har, er Lisbeths råd. Det gør det lettere at navigere i den moderne hverdag, så du faktisk kan gå fløjtende ud af døren om morgenen.

 

Vores kroppe og hjerner er i virkeligheden bygget til noget helt andet, end det liv vi lever i dag. Vi mennesker har som art udviklet os gennem mange tusinder af år på savannen. Livet i flokken på savannen formede os mentalt og fysisk til hvad vi er i dag – klodens dominerende art, der nu former verden efter vores vilje.

Men selv om vi i dag lever i en moderne asfaltjungle, har vi stadig genetisk et sind og en krop, der blev skabt til noget andet, og som endnu ikke har tilpasset sig de 'nye' moderne omgivelser. Derfor oplever vi ofte et mismatch mellem vores savanne-udviklede behov og det moderne samfunds krav og vilkår. Det skaber mistrivsel.

Lisbeth Zornig Andersens opfordring er, at vi bruger et øjeblik på at lære vores indre savannemenneske at kende. De følelser, det navigerer efter, de fysiske behov, det har. Når det står klart for os, kan vi også handle på det. Og nej, svaret er ikke at opgive det moderne liv og tage tilbage på savannen. Svaret handler om at skrue lidt op og ned for forskellige vaner og være bevidst om de ting, der hjælper os og vores indre savanne-jeg til livsglæde og ro.

Bogen ’Mere livsglæde, mindre stress’ ligger i forlængelse af ’Zornigkuren’, som beskriver, hvordan du med lette og ofte sjove råd og tilgange kan blive eller forblive fysisk og mentalt stærkt. Det var den kur, Lisbeth selv fulgte, efter hun væltede i livet efter en konkurs og et mentalt kollaps.

Men når du står på benene, hvad gør du så? Ikke bare for at overleve, men leve livet fuldt ud, uden skyld, skam og stress? Hvordan får du smilet frem i hverdagen, det mentale overskud? Hvordan håndterer du de negative følelser, at føle sig ’forkert’, at ikke være god nok, som er følelser, der trækker ned, som giver stress, og skaber mistrivsel?

"Jeg har selv bøvlet med at få mit indre savannemenneske til at trives," siger Lisbeth Zornig. "Efter flere år lykkedes det mig at knække koden. Jeg har lært min indre Savanne-Lisbeth at kende, og forstået hendes behov. Det har gjort rigtigt mange ting nemmere for mig. Jeg står i dag stærkere end nogensinde. I dette foredrag deler jeg mine erfaringer, og du må gerne grine og undres, mens du favner det herlige, men til tider også lidt besværlige nutidsliv."

"Mere livsglæde, mindre stress - forstå dit indre savannemennesker" er også udgivet som bog hos Gyldendal i 2022. 

Tigerdyrskuren - sundhed, selvværd og livsglæde

Det kan være svært at tage sig selv i nakken og få styr på krop og sind - især i mental modvind. Lisbeth Zornig Andersen giver i dette foredrag konkrete bud på, hvordan man med enkle små ændringer i kost, motion og tænkning kan tage kontrollen tilbage over sin trivsel og finde det gode humør og energien til at hoppe rundt som et tigerdyr. 


Lisbeth Zornig fortæller med humor og viden om, hvordan du får styr på din hjerne og din krop, og kommer i mental og fysisk balance, uden at du pisker dig selv med umulige slankekure og smertefuld træning. Nøglerne er at forstå din krop og dit sind - hvordan maven taler med hovedet og omvendt, hvornår energidræbende inflammationer opstår, hvorfor søvn er livsforlængende og hvordan man får den, og meget mere.

Lisbeth leverer konkrete håndholdte tips og selvoplevede eksempler kombineret med ny forskning i en uhøjtidelig stemning. 

Foredraget bygger på Lisbeths bestseller 'Zornigkuren'. Hun skrev bogen efter at have rejst sig fra en alvorlig livskrise, hvor hun gik på jagt efter svar i en vildtvoksende sundhedsjungle med ofte modstridende sundhedsråd. Lisbeth fandt frem til de bedste bud fra forskerne og testede dem af på sig selv. Lisbeth reducerede sin fysiske alder med 15 år, smed 10 kilo, fik styr på sine kroniske lidelser, fandt den gode søvn og fik sin energi og sit tigerdyrshumør tilbage. I foredraget fortæller hun hvordan.

Foredraget "Tigerdyrskuren - sundhed, selvværd og livsglæde" handler om livsmestring og er for alle – både dem, der kæmper med at få kontrol med livet, og dem, der gerne vil støtte andre i bestræbelsen.


Deltagerne siger:

”Tak for KÆMPE inspiration! Da corona’en ramte, blev det til sofahygge med massevis af guf. Det kostede 10 kg oven i de kilo, jeg i forvejen vejede for meget. Det hæmmede mig voldsomt. Foredraget blev mit vendepunkt! Pludselig kunne jeg se en vej, der ikke medførte masser af afsavn og selvpineri." --- Linda Lind

”Tusind tak for dit foredrag. Det er nu 1 måned siden jeg så det, og det har indtil nu gjort mig 5 kg lettere, 3 cm mindre rundt om bugen, givet mig mere og sprudlende energi, nærmest ingen smerter og større udholdenhed. What!!! Ja, det er sgu’ rigtigt. Mig og min krop er SÅ glade. :-D Tak, Lisbeth.” --- Lilja Nylander

”Jeg har hørt Lisbeths foredrag flere gange. Hun er så inspirerende, modig, stærk og dejligt uhøjtidelig. Er helt enig i hendes sundhedsfilosofi og dejligt med et opgør med alt det forbudte.” --- Janne Brynk

Annonce Tigerdyr højkant

Sund og glad - hele livet

Lev dig yngre, sundere længere

 

Lisbeth Zornig fortæller om, hvordan du kan leve dig yngre og sundere - længere. Tilmed uden at forsage livets goder. Selv har hun reduceret sin kropsalder til 15 år under sin kronologiske alder.

Ja, du kan faktisk forlænge livets klippekort. Fordi sådan et har vi faktisk. Det kaldes telomerer. Og nej, det er ikke nøglen til et evigt liv, men du kan godt kalde det ungdommens kilde. Forstår du at passe på telemorerne og holde dine celler unge, forbliver du ganske enkelt ung længere - og sund og glad i tilgift. 

Lisbeth Zornig tager udgangspunkt i den seneste Nobelprisvindende forskning om aldring eller anti-aging, eller om hvordan du ved at aktivere kroppens skraldemænd og skytsengle kan forlænge livet og holde dig ung - tilmed uden at forsage alt det gode og piske dig selv med skyld og skam. Vidste du for eksempel, at flæskesvær, kaffe og positive tanker er direkte livsforlængende (og ja, også i nogle tilfælde slankende, hvor mærkeligt det end lyder)?

Lisbeth har testet forskningen af på sig selv og er blevet yngre - ikke i kronologisk, men fysisk forstand. Foreløbig er Lisbeth målt til at være 15 år yngre end hendes kronologiske alder. 

”Det gav blod på tanden," siger Lisbeth. "Ikke mindst fordi jeg også de sidste par år er blevet bedstemor til et par dejlige unger, som jeg gerne vil fortsætte med at kunne hoppe i trampolin med, tage med på ferie uden deres forældre, vandre i bjerge med og tumle og grine med, så maven hopper."

Lisbeth begav sig ovenpå en alvorlig livskrise på en rejse for at finde en opskrift på et sundere liv med mental og fysisk balance. Hun havnede i en sundhedsjungle med mange ofte helt modsatrettede råd. Lisbeth granskede, hvad forskningen egentlig siger virker, og testede mange råd af på sig selv. Nu deler hun sin viden om det, der rent faktisk fungerer - og som ikke begrænser dig, men beriger hverdagen.

Deltager siger:

”Efter at have oplevet Lisbeth Zornig’s foredrag ‘SUND OG GLAD HELE LIVET’ er jeg bare nødt til at anbefale det til jer derude. Hun kommer omkring alle de ting, mange altid går og kæmper med. Hun fortæller ærligt om hendes vej til at se sund og glad ud, og hun inspirerer virkelig én til at gøre noget andet og få et sundere liv. Hun har mange håndgribelige og små input til ting i hverdagen, som kan forbedre kroppens tilstand.” --- Gitte Lauenborg

”Jeg er meget inspireret - tak for det! Du er så dygtig en formidler, at alt hvad du siger er inspirerende - specielt afsnittet omkring kroppen og sind og søvn. Du er god til at give helt specifikke råd og det er meget brugbart.”  --- Mette Wraamann Jensen

”En rigtig god blanding af fakta og din egen historie.  Jeg har altid haft en interesse i at holde både krop og sjæl sund uden dog at være fanatisk. TUSIND TAK for en dejlig aften.” --- Lene Nørgreen - sygeplejerske

”Du har en fantastisk måde at fremlægge svært stof på og så har du en dejlig humor. Tak for det. Kan varmt anbefale at høre dig.” --- Helle Kjærsgaard

”Fantastisk inspirerende og spennende foredrag. Lisbeth forteller om hvordan relativt simple ting kan endre din livsstil for både at få bedre helse og livskvalitet. Man kan jo se selv at det virker, hun stråler og ser virkelig godt ut! Lisbeth er også helt nede på jorden, og tar heller en gjerne en snakk i pausen.” --- Mette Haugslien



Kender du det, at kærlighed i et parforhold kan være besværlig? Nogle gange så besværlig, at den går i stykker, kærligheden. Mere end hvert andet ægteskab bliver i dag opløst igen. Det nu er mere normalt at blive skilt, end ikke at blive det. Men hvad hvis man gerne vil passe på den? Kan man det? Undgå nedslidningen? Og i så fald – hvordan?

Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm fandt kærligheden i en moden alder. De har otte børn fra andre forhold mellem sig. De er ikke bare gift, de arbejder sammen, skriver bøger sammen, har tacklet kriser sammen - fra sværtende mediestorme til økonomisk konkurs og livstruende sygdomme. Midt under den mørkeste corona-nedlukning valgte de at forny deres ægteskabsløfte med en kirkelig velsignelse. 

Lisbeth voksede op med svigt, misbrug og seksuelle overgreb på Lolland og havnede som teenager på en institution for særligt vanskelige piger, for senere at læse på universitetet, blive leder i IT-branchen og Børnerådsformand. Mikael voksede op i en direktørfamilie med bil, villa, båd og ferier til eksotiske destinationer og gjorde karriere først i A.P. Møller og siden som chefredaktør i den danske medieverden. Hvordan kan man fungere sammen, når man kommer fra to helt forskellige planeter?

Det holder de et foredrag om, hvor de med en god portion galgenhumor deler ud af både gode og dårlige oplevelser og de nødvendige erkendelser, som gør det muligt at bevare kærligheden - ligesom de peger på de skær i farvandet og tegn på stormvejr, der kan få den fælles rejse til at ende i et forlis. 

I foredraget taler de blandt andet om: 

  • Kufferten – hvordan håndterer man det, man hver især bærer med sig ind i forholdet?
  • Skabet – hvordan bliver man enige om, hvor det skal stå?
  • Jobbet – hvordan skelner man mellem om mit eller dit job er vigtigst?
  • Børn – hvordan håndterer man konflikterne, især når det er dine og mine børn?
  • Modgang – hvordan håndterer man modløshed, skyld og skam?
  • Følelser – hvordan tackler man de grimme følelser, som jalousi, irritation og misundelse? 
  • Leveregler – et par gode tip og testede råd.

Foredraget er for alle - dig, der tænker over kærligheden, og jer, der vil passe på den. 

Fra vrede og skam til glæde og livsmestring

Mange slås mentalt med vrede og skam, som er ødelæggende følelser, der spænder ben for et liv i balance og trivsel.

I dette foredrag fortæller Lisbeth Zornig Andersen om, hvorfor vrede og skam opstår, hvor nedbrydende følelserne kan være, men også om, hvordan man kan mestre dem.

Hun tager afsæt i sin egen personlige historie, en opvækst præget af vold og seksuelle overgreb, og supplerer med psykologfaglige vinkler.

 


Rigtig mange kæmper med vrede og skam på én og samme tid af forskellige årsager. 

Fælles for mange er, at vreden aldrig er blevet mødt som et ønske om at blive set og elsket. Derimod er vreden blevet mødt med foragt, afvisning og eksklusion, som har udløst skam hos det vrede menneske – og medført et ofte livslangt lavt selvværd. 

I foredraget får du psykologiske forklaringer på, hvad der er på spil, når de to magtfulde følelser vrede og skam slippes løs. Samtidig får du Lisbeths egne værktøjer til at gå fra at være en meget vred og skamfuld ung og voksen til i de seneste år at kunne slippe vreden eller bruge den konstruktivt, og droppe skammen for i stedet at opleve glæden. 

Foredraget bygger på Lisbeths anmelderroste bog "Fra vred til voksen".

Lisbeth Zornig 8220 Foto Anne-Li Engström

Tager du dig selv alvorligt, mand?

Det kan være en svær beslutning for en mand at bryde med livslange dårlige vaner og de mønstre, som de fleste mænd følger. De handler oftest om usunde vaner omkring alkohol og mad og for lidt motion. Men også mangel på egenomsorg. Rigtige mænd bruger hverken en psykoterapeut eller kropsterapi eller yoga, vel?


Rolf Eggert har taget et opgør med usunde og selvdestruktive vaner og erstattet dem med en sund og energigivende livsstil. Han skulle ramme bunden mentalt og fysisk, før han indså nødvendigheden af at tage sig selv alvorligt og være her for sine familie og børn længe endnu. Her er hans beretning og råd.

IMG-5299 (1)

Fra broderskab til mønsterbrud


Fra broderskab til mønsterbrud er en rå historie om, hvordan et ungt menneske kan havne i det forkerte spor, når han vokser op med en alkoholiseret og syg mor, og ingen skrider ind over for det omsorgssvigt, han udsættes for

 

Rolf Eggert var en fodboldglad knægt i Brøndby, men med store udfordringer derhjemme og ingen støtte.

Som ung mand ender han i sin søgen efter anerkendelse og fællesskab som medlem af rockerklubben Hells Angels, hvor han på nærmeste hold oplever rockerkrigen. 

Rolf ender bag tremmer, men beslutter i fængslet, at han vil begynde et nyt liv, når han kommer ud igen. Han vil læse til pædagog, så han kan hjælpe andre unge, der som han selv har fået en svær start på livet. Men beslutningen viser sig at være uventet svær. 

IMG_0904 (1)

Foredrag du kan booke

Nøgen - om at finde sig selv og en vej videre i livet


En sjælden og upoleret insiderberetning fra det danske stripmiljø, der begynder i underklassens nødspor og slutter i overklassens overhalingsbane – og en ung og stærk kvindes inspirerende historie om at finde sig selv og en vej videre i livet.

Alessandra Staunstrup var 21 år, da hun første gang smed tøjet på et podie på klubben Lady Love på Vesterbro i København. Senere fulgte tre hæsblæsende år, der førte hende ind i en lukket verden, som de fleste middelklassedanskere aldrig møder, hvor velhavende og magtfulde mænd brænder tusindvis af kroner af på fester med unge kvinder, der smider tøjet og indimellem mere end det.

Alessandra giver et sjældent indblik i det danske stripmiljø, fra top til bund, ligesom hun med sin historie viser, hvad en ung kvinde kan risikere at miste undervejs: et sundt forhold til penge, kropsidealer og kærlighed.

Det er også en fortælling om udsatte børns vilkår i verdens bedste velfærdssamfund. Alessandra voksede op som brændt barn på Vestegnen i en familie ramt af alkoholisme og vold. Hun faldt gennem maskerne i det sociale system og flyttede hjemmefra som 16-årig efter en rystende kaotisk opvækst, hvor hun som 11-12-årig havde været overladt ansvaret for sine to små søstres overlevelse.

Foredraget bygger på bogen "Nøgen" udgivet af ImpactPress.

Skærmbillede 2022-03-23 kl. 09.08.08

zornig-vrede-er-mit-mellemnavn-top.png



Følg Lisbeth Zornig Andersens til tider ufrivillig morsomme og grænsende til groteske forsøg på at navigere i voksentilværelsen, når man står med et ben i både underklassen og middelklassen, med masser af skygger med i bagagen.

Foredraget tager udgangspunkt i Lisbeths bestsellerbog, ”Zornig – fra vred til voksen”, om at leve et til tider forvirrende liv som karrierekvinde, mor og hustru med en hel del unoder, gak og løjer i bagagen fra en utæmmet barndom i den sociale skyggeside af samfundet. Foredraget rummer både tragikomiske episoder, som da dele af familien bortfører en billardkø som led i en gældsinddrivelse efter at Lisbeths bror, Monkey, dør, og hvor der undervejs opstår uenighed om, hvor hans aske skal placeres, hvorfor utraditionelle metoder tages i brug. Mere alvorligt fortæller Lisbeth blandt andet om, hvor kompliceret det kan være at begå sig på de bonede gulve i blandt andet Børnerådet og i Socialministeriet, om ofte at falde igennem, fordi hun stadig ikke mestrer middelklassens koder til fulde. Her kommer hun også ind på, hvilke kneb, hun bruger, for at falde i med omgivelserne.

Bogen “Fra vred til voksen” er en selvbiografisk dagbog om voksenlivet, og dermed en efterfølger til Lisbeths ungdomsbiografi “Vrede er mit mellemnavn”. 

Politiken

zornig-vrede-er-mit-mellemnavn-top.png

 

 

Følg med Lisbeth Zornig Andersen på en rejse gennem et Underdanmark, der er skjult for de fleste – et sted, hvor normløsheden hærger, og hvor vold, druk og seksuelle overgreb er en del af hverdagen.

Foredraget tager udgangspunkt i Lisbeth Zornig Andersens bog, “Zornig – vrede er mit mellemnavn”, og dokumentaren “En barndom i helvede”. Hør hvordan de voksne og systemerne svigtede, mens nogle få af hverdagens helte greb ind, og hjalp Lisbeth til at finde en vej ud af en barndom i helvede til et voksenliv med akademisk uddannelse og rigt familieliv.

Få et indblik i den overlevelsesstrategi hun lagde for at kompensere for hvad hun ikke fik med sig – og hvad du kan gøre for at hjælpe andre med samme baggrund. Bogen er anmeldt til fem hjerter i Politiken, dokumentaren vandt prisen som årets dokumentar.

Historien om den lille danske pige, der voksede op under kummerlige vilkår, men klarede på trods af alle odds, vækker international genklang. Bogen udkom i 2020 i USA, Canada, Storbritannien og Australien med titlen “Anger is my middle name”. Dokumentaren er tilsvarende vist af BBC World med titlen “My childhood in hell.”