Tag til foredrag med Lisbeth Zornig Andersen
– og forbered dig på en oplevelse ud over det sædvanlige
Lisbeth Zornig er en af Danmarks mest populære foredragsholdere og holder jævnligt foredrag landet over. Du kan være med ved at købe billet her.
Klik på den røde knap længere nede for at finde en aktuel oversigt over live foredrag med Lisbeth, som du kan tage med til.
Hvis du vil holde dig orienteret om, hvornår Lisbeth er klar med nye foredrag i nærheden af dig, så er det en fordel at abonnere på vores Nyhedsbrev.
Vil du se et digitalt foredrag eller kursus med Lisbeth nu og her derhjemme eller på farten på computer, pad eller mobil, så kan du straks få fat i et ved at klikke her: Digitale foredrag.
Foredrag og billetter til Lisbeth Zornig
Blandt de aktuelle foredrag og kurser:
Mere livsglæde og mindre stress
Lisbeth Zornig giver dig konkrete tips til, hvordan du får mere livsglæde ind i hverdagen og beskytter dig mod stress og mistrivsel. Hver tredje kvinde og hver fjerde mand kæmper med alvorlig mistrivsel, og tallene stiger. Måske er vi blevet mere sårbare, måske er omgivelserne blevet mere barske. Uanset årsag, så er den gode nyhed, at vi kan gøre rigtig meget selv – også selvom mistrivslen ikke er vores skyld. Lisbeth leverer i dette livsbekræftende foredrag sin egen velafprøvede værktøjskasse til mere livsglæde og færre skyldfølelser i hverdagen.
Livsmestringsdag - en kursusdag med Lisbeth
Træk stikket mentalt og hiv en søndag ud af kalenderen, og vær med på en kursusdag i livsmestring med Lisbeth Zornig Andersen. Omfavn hvem du inderst inde er, smil over miraklet i det, og ryst på hovedet ad alt det, der forhindrer dig i at føle dig som det utrolige menneske, du rent faktisk er. Du får et mentalt kompas til at navigere i livet, så du kan finde vandhullerne og undgå fælderne, og møde hverdagen med overskud og selvtillid. Det er faktisk ikke så svært, bare man ved, hvordan man gør. Og her er du heldig, for Lisbeth lever selv, hvad hun fortæller om. Vi kalder det livsmestring.
Tigerdyrskuren - sundhed, selvværd og livskriser
Find frem til dit indre tigerdyr – og bliv glad i låget og sund i kroppen. Det kan virke uoverskueligt at ændre livsstil, især hvis man er presset og stresset. Formaninger og dårlig samvittighed er der nok af. Men det behøver faktisk ikke at være så svært. Lisbeth Zornig skærer med både viden og humor igennem sundhedsjunglens mange myter og paradokser, og fortæller, hvordan hun selv fandt frem til det, der giver overskud og styrke nok til at rejse sig - selv fra en alvorlig livskrise. Vær med og bliv inspireret - over 30.000 har allerede oplevet foredraget.
Den besværlige kærlighed
Kender du det, at kærlighed i et parforhold kan være besværlig? Nogle gange så besværlig, at den går i stykker, kærligheden. Mere end hvert andet ægteskab bliver i dag opløst igen. Men - hvad hvis man gerne vil passe på den, kærligheden? Kan man overhovedet det? Undgå nedslidningen? Konflikterne. Og i så fald – hvordan? Lisbeth Zornig tager dig sammen med sin mand på en rejse, hvor de med humor og ærlighed udpeger skær i farvandet og tegn på de stormvejr, der kan få den fælles rejse til at ende i et forlis.
Lisbeth holder foredrag om livet med både indsigt og humor, og deler gerne af sine egne erfaringer, de kiksede som mere vellykkede.
Læs mere, se hvor der er live foredrag og find billetter til dem her:
Foredrag og billetter til Lisbeth Zornig
Hvad er det så, du tager med til?
Her er nogle ord fra dem, der allerede har været med til et - eller flere - af Lisbeths foredrag, om hvad de oplevede og fik ud af det:
“Tak for et overvældende og godt foredrag – og tak for sparket i r…. For at jeg igen tænker på at gøre mig umage med mit liv på alle fronter. Skal have dine råd ind i min hverdag med det samme.”
“Foredraget er et af de bedste, jeg har overværet om sundhed og livsstil. Netop dét, at Lisbeth ikke er ernæringsekspert, tager det et sted hen, hvor det for alvor bliver inspirerende.”
“Det var en kæmpe oplevelse, og hvor fik jeg dog meget med hjem. Du forstod at formidle på en utroligt interessant, medlevende og nytænkende måde. Tak for et fantastisk foredrag.”
“Lisbeths måde at “undervise” på rammer plet, kan jeg mærke. Det går lige i hjertet.”
“Det var et uovertruffent, super duper dejligt foredrag… ELSKER HENDE! Hun gør ikke tingene mere svære, end de kan være i forvejen – og det elsker jeg.”
”Du har en fantastisk måde at fremlægge svært stof på og så har du en dejlig humor. Tak for det. Kan varmt anbefale at høre dig.”