Hvad er faste - egentlig?
Faste er, hvad man gør det til, ligesom at årsagerne til faste er vidt forskellige. Her får du, hvorfor jeg faster og hvordan jeg gør det, og hvad jeg har fået ud af det. Får du lyst til at dykke mere ned i det, har jeg angivet en række inspirerende kilder nederst.
I starten fastede jeg primært af to årsager. Dels det sundhedsmæssige – herunder vægtkontrol og at træne kroppen i at veksle imellem sukker- og fedtforbrænding – og dels fordi det giver mig en følelse af at mestre kontrol over krop og cravings.
En tredje årsag, som stille og roligt er kommet til mig, er en følelse af ro i systemet både mentalt og fysisk under selve fasten. Men i starten var det som sagt primært for at skyde genvej til sundhed – herunder vægttab og vægtkontrol.
Hvorfor du interesserer dig for faste ved jeg ikke, men jeg ved, at i en spørgeskemaundersøgelse, som jeg lavede for nylig i min Facebook-gruppe ”Lisbeth Zornigs sundhedsforum”, som du i øvrigt er velkommen til at melde dig ind i, svarede halvdelen, at de ønskede at prøve faste, men manglede skubbet. Det er det skub, jeg håber, du får her. Hvis du vel at mærke er en af dem, der vil.
Hvad mener jeg med faste?
Jo, er det de sundhedsmæssige effekter, du er ude efter, er det alt imellem 12 og 36 timers faste, hvor du kun drikker kaloriefri drikkevarer. Jeg ved, at nogle foretrækker længere end 36 timers faste, men det gør jeg ikke, og det er begrænset, hvor meget mere du får ud af det sundhedsmæssigt, ligesom det meget hurtigt tipper over til noget, der er usundt. Faktisk faster jeg maksimalt 24 timer – fordi med det har jeg allerede opnået de sundhedsmæssige fordele, og jeg gider ikke blive utilpas og ”hangry”, når det ikke giver noget videre til sundheden.
Hvorfor er det så så pokkers sundt (for nogen)?
Der skal vi lige forbi et par begreber, som du måske er stødt på før – og måske ikke.
Du er din egen energileverandør, når ”tankstationen” er lukket:
Du har sandsynligvis hørt om KETO. Det er egentlig slang for at være i ketose, hvor din lever producerer ketoner. Det gør den, når du i en periode ikke har indtaget kulhydrater og protein. Din hjerne, som er en af de store energiforbrugere i din krop, kan kun forbrænde sukker/glukose. Derfor er vi så snedigt indrettede, at når sukkeret i blodet er brugt op, skifter kroppen til fedtforbrænding for at få energi til kroppen. Men hjernen kan ikke forbrænde fedt, så i stedet danner leveren ketoner, som er et slags tredje erstatningsbrændstof, som ligner sukker, og som hjernen kan bruge, når der ikke er adgang til egentlig sukker. Ketoner og skiftet til fedtforbrænding gør, at du kan rende rundt på savannen i dagevis uden mad og stadig have energi og skarphed nok til at nedlægge en mammut. Det er den fantastiske evolution af mennesket, der gør, at vi på trods af ingen pels, ingen kløer, sløve tænder og ben, der kun kan lunte, har udviklet os til den skarpeste jæger på savannen (ja, og så vores evne til at samarbejde, men det er en anden historie). Ketoner er det nye sorte, og der er ingen grænser for lovprisningen af det i litteraturen. Det du blot skal vide er, at det er sundt at forbrænde i moderate mængder.
Det at få kroppen til at skifte fra sukkerforbrænding til fedtforbrænding er vanskeligt for mange, når de det meste af deres liv kun har været på sukkerforbrænding. Den metaboliske fleksibilitet, som det hedder, er det vi bl.a. træner, når vi faster. Altså at kunne skifte fleksibelt mellem fedt- og sukkerforbrændning.
Du aktiverer din indre skraldemand, når du sulter:
En anden ting, der sker, når vi faster, er, at kroppen begynder ”at spise sig selv”. AUTOFAGI, hedder det. Det lyder lidt skræmmende, at kroppen spiser sig selv, men gudskelov er den så snedigt indrettet, at den starter med at ”spise” beskadigede celler og andre dele, vi ikke bruger mere. Betragt det som at kroppen er udstyret med skraldemænd, der omdanner det mest ubrugelige og for os inflammationsskabende elementer, før den kaster sig over mere vitale dele af vores krop. Det er derfor, man i princippet kan leve uden mad i månedsvis, hvilket jeg bestemt ikke vil anbefale. Men det er altså, fordi kroppen starter med at leve af det, vi alligevel ikke bruger, og som i nogle tilfælde gør os syge og inflammerede. Det er først efter langvarig faste, at kroppen begynder at fortære muskler og organer. Altså langt ud over de maksimalt 24 timer, jeg anbefaler.
Faste er sandsynligvis et af de få sikre veje til varigt vægttab:
Det, man også har fundet ud af, er, at faste kan være en af de få mere succesfulde veje til vægttab. De fleste slankekure skaber ofte blot en yoyo-vægt. Det ser man ikke på samme måde, hvis man bruger faste eller ”tidsbegrænsede spisevinduer” som en vej. En af forklaringerne er, at opstår en appetitdæmpende effekt, så du ikke over tid får lyst til at spise helt så meget. Samtidig ser man, at tab af muskelmasse ved vægttab gennem faste er mindre end ved traditionelle slankekure. I denne uge udgave af ”I FORM” (Nr. 14 2022) kan du læse om tre kvinder, der har brugt fasten som slankekur
Faste er ikke for alle
Der er grupper af mennesker, for hvem faste ikke er en god idé. De åbenlyse grupper er børn og unge, der ikke er færdigbagte, samt gravide og ammende. Derudover kan mennesker, der er syge og måske oveni får medicin, få tanken om at bruge faste som en slags motor for heling. Det skal du ikke gøre uden at du har spurgt din læge først. En gruppe, som det også ligger mig meget på sinde at ikke afprøver faste, er mennesker med spiseforstyrrelser, eller som før har lidt af spiseforstyrrelser. Faste kan trigge forstyrrelsen med det samme, så lad vær med det, hvis du føler, du har et unormalt forhold til mad og sundhed. Så skal du tværtimod i behandling i psykiatrien, som har nogle rigtig gode muligheder – man skal bare lige igennem ventelisterne først. Så tøv ikke med at kontakte din læge, hvis du føler, at du har en spiseforstyrrelse. Og det er der ret mange, der har. Alene BED (Binge Eating Disorder eller tvangsoverspisning) mener man, at omkring 80.000 voksne danskere lider af.
Sådan faster jeg
Det her bliver det korteste afsnit af dem alle. Det er SÅ simpelt.
Jeg faster to dage om ugen (ikke i forlængelse af hinanden). Efter aftensmaden kl. 19 stopper jeg med at indtage kalorier. Det gælder også drikkevarer. Næste morgen spiser jeg ikke morgenmad. Minimumsmålet er at køre så længe jeg kan uden kalorier og gerne til aftensmadstid. Og så mærker jeg efter. Fra klokken 7 om morgenen ved jeg, at jeg allerede har fastet i 12 timer, og det er herefter, at sundhedseffekterne sætter ind. Så for hver time, jeg faster, får jeg en gavnlig effekt. Nogle dage kan jeg køre til kl. 19 – andre dage kortere tid. Jeg spiser, når jeg føler, at sulten belaster mere end gevinsten ved fasten.
Dette gør jeg som sagt to dage om ugen. Er det gavnligt? Jamen i de par år, jeg har kørt det, har jeg tabt mig 10 kilo og min psoriasis og Colitis Ulcerosa samt mine ømme skulderled har aldrig haft det bedre. Mine værdier er i top og min bodyage 15 år yngre end min kronologiske alder. Så ja, jeg tror, det gavner mig. Vil det gavne dig? Det finder du ud af ved at prøve. Og egentlig er det ret nemt. Du lukker bare munden.
God fornøjelse,
Lisbeth
https://netdoktor.dk/madogkrop/er-det-sundt-at-faste.htm
https://netdoktor.dk/sygdomme/ernaering/hvad-er-ketogen-kost.htm
1 kommentar
Jeg har i flere år fastet fra ca 22 om aftenen til ca 14 - hver dag, og har det fantastisk med det, og føler min krop har det godt med det 👍🏻Og hvis jeg ikke spiser for meget chokolade div. , er vægten stabil 😃mvh Merete Hansen
Skriv en kommentar
Log ind eller opret dig som bruger for at skrive en kommentar