Spir dit eget kastanjetræ og lidt om hvorfor nogle træer er pivskider

Det er kastanjetid nu. Det betyder smukke gåture, kastanjedyr og en god kop kaffe for mig. Men det betyder også, at du lige nu har mulighed for at så dit eget kastanjetræ. Er det ikke spændende?

Du gør sådan her:

Som du kan se på billedet, har jeg efterlignet kastanjernes naturlige voksested så meget som muligt. De, der ikke bliver spist af dyrene eller samlet op af os mennesker, vil i skoven typisk ligge halvt stikkende op af jorden dækket af dets mors blade vinteren igennem.

Jeg har stukket en række kastanjer halvt ned i jorden i en bred potte med kastanjens glatte side nedad. Dette fordi den spirer fra den ru runde aftegning på kastanjen, som derfor helst skal vende opad. Så har jeg puttet dem godt og lunt med en tyk dejlig dyne af blade og vandet, så de bliver holdt fugtige. Vandet skal kunne løbe fra, så kastanjerne ikke rådner.

I løbet af efteråret og vinteren supplerer jeg med halvrådne blade fra deres mødre, når jeg har været en tur på Åsen ved Køge, hvor Mikael og jeg bor, og hvor kastanjerne er fra. Jeg tænker, de må synes det er hyggeligt at få lidt duft fra deres mødre. Og synes du det lyder skørt, så skulle du tage at læse ”Træernes hemmelige liv” af skovfoged Peter Wohlleben. Dit forhold til træer vil være helt anderledes herefter. Ja, jeg er nået dertil, at jeg har fundet mit yndlingstræ på Åsen, som lige får et kram og en hilsen, når jeg løber forbi.

Træbogen er lige den rette at læse i denne tid. Du får en helt uvurderlig og sjov viden om træerne. For eksempel hvad der sker lige nu her i efteråret. Det er nemlig sådan at træer – selv indenfor egen familie og art – smider bladene på forskellige tidspunkter afhængig af deres personlighed. Der er de frygtløse og grådige træer, der beholder den grønne sommerpragt i virkelig lang tid for at suge så meget næring til sig fra solen og gennem fotosyntese lagre godt med næring til en lang vinter. Det lyder jo fornuftigt, men kan også være utrolig dumdristigt, for har de ikke smidt bladene, når den første frost sætter ind, risikerer de af få alvorlige frostskader i stammen. Det skal pivskid-træerne ikke nyde noget af, så de smider bladene ved det første lille kølige vindpust på bladene. Det betyder til gengæld, at de ikke har fået opsamlet helt så meget næring, så de ser typisk lidt splejsede ud ved siden af de store grådige træer, der bare skal have det hele med, inden vinteren kommer.

På billedet her kan du se to trækroner af kastanjetræer, der står lige ved siden af hinaden på en allé. Den til venstre er rigtig godt i gang med at gå i hi. Den til højre er slet ikke færdig med at guffe løs af sol og vand.

Er det ikke en sjov viden at have? Du finder masser af den slags i Wohllebens bog.

Og hey, er du ikke til træbøger men mere til spændingsromaner, så har du stadig i kort tid endnu mulighed via kampagnekoden her på siden læse eller lytte til Mikaels og min nye spændingsroman ”Dødens druer”, der lige nu er en af de mest læste på Mofibo. Den er i den hyggelige krimigenre med gode grin og et plot, du garanteret ikke gætter. Bruger du kampagnekoden, har du et gratis Mofibo abonnement i en hel måned, så du kan nå masser af bøger – herefter afmelder du bare, hvis du ikke gider betale for det efterfølgende.

Nok fra mig nu – ud i skoven med bøger i ørene og find nogle kastanjer, du kan tage i pleje vinteren over. Send mig gerne nogle billeder af din potte, hvis det lykkes dig af få kastanjerne til at spire.

Kærlig hilsen

Lisbeth   

P.S. Du kan rette din mobil mod QR-koden her forneden eller klikke på dette link: "Dødens druer".