Om tyndskid, ensomhed og andre følelser

Da jeg var yngre, kæmpede jeg rigtig meget med tyndskid, når jeg blev nervøs. Jeg har helt seriøst været oprigtig bange for ikke at nå hen til eksamenslokalet i tide, fordi jeg sad lænket til toilettet. Jeg nåede det nu hver gang, og det gik godt – men hold nu op, hvor det hæmmede mig. Dengang forstod jeg ikke helt, hvad der foregik.

I dag ved jeg, at

• tanker bliver til følelser
• der bliver til kemi
• der bliver til hormoner
• der bliver til kropslige reaktioner

Du genkender det helt sikkert. Frygt, der bliver til mavepine, forelskelse, der bliver til sexlyst, vrede der bliver til et hamrende hjerte og røde kinder. Tanker får vores kroppe til at reagere. Egentlig ret smart, for det betyder, at vores følelser, som er vores arts superkraft, får os til at leve og handle – og under stress handle hurtigt. Problemet er, når vi er under stress alt for længe uden mulighed for restitution. Når stresshormoner uafladeligt banker rundt i kroppen med signaler om flugt. Og når vi ingen steder kan flygte hen, fordi truslen kommer indefra i form af vores tanker og forestillinger.

Er du en overtænker som mig, kan du have brug for at få styr på dine tanker. Og måske har du hørt om forskellige terapiformer, som kan hjælpe med det. Blandt andet metakognitiv terapi, der har vist sig ret effektiv til børn med angst.

Terapi kan være nyttigt, men jeg tænker også, at et par fif til hverdagen, når man ikke er hos terapeuten, kan være nyttig. Det er noget af det, min nye bog ”Mere livsglæde – mindre stress” handler om. I den har jeg et kapitel, der handler om, hvordan vi kan ”snyde” vores hjerne til at stoppe med at producere stresshormoner, så kroppen kan nå at restituere.

Her er et uddrag fra min bog om, hvad jeg selv gør for at snyde hjernen og dæmpe produktionen af stresshormoner:

• Jeg dagdrømmer (nogle af jer har helt sikkert hørt mig fortælle om ”Vild med dans-dagdrømmen)”
• Jeg rører andre mennesker (og mig selv….)
• Jeg ser sjove videoer (f.eks. Bubber og Chili Klaus eller dyrevideoer)
• Jeg mediterer
• Jeg har en række faste rare ritualer, jeg praktiserer hver dag, som gør mig glad i låget: 

Mine ritualer er lige nu følgende:

• Jeg får morgenkaffe på sengen hver dag – og gerne serveret af Mikael. Ellers gør jeg det selv. Jeg stiller simpelthen uret efter, at jeg lige kan nå at nyde en kop kaffe under den varme dyne, før jeg tjekker telefon, nyheder og mails. Det giver mig en følelse af meningsfuldhed og nydelse.
• Jeg trækker vejret dybt og intenst mange gange, inden jeg står op. Gerne 100 gange.
• Jeg børster tænder til Gitte Hænnings ”Ta’ med ud og fisk”, mens jeg danser og smiler bredt foran spejlet. Også selvom jeg ikke er glad. Det slår ikke fejl. Efter sådan en omgang kan man ikke bevare det dårlige humør. Du behøver jo ikke høre Gitte Hænning, men vælg en sang, der er positiv, og som giver dig energi.
• Jeg ordner en skuffe eller noget andet rod hver dag. Jeg har faktisk en liste over små overskuelige ting, jeg vil have ordnet, og den vælger jeg så noget fra hver dag.
• Jeg hilser glad og højt på folk – også dem, jeg ikke kender. Jeg elsker følelsen af at vise folk, at jeg ser dem. Som flokdyr har vi behov for at blive set. Og det er ikke alle forundt.

Hvad mener jeg med det sidste? Vi har alt for mange ensomme mennesker i Danmark. Og hvis du er er i tvivl om, hvad ensomhed gør ved os, så læs lige denne artikel. Den beskriver, hvordan der bliver lagt i gennemsnit 19 år til vores biologiske alder, hvis vi føler os ensomme og ulykkelige. Til sammenligning lægger rygning 15 år til.

Hvornår er ensomheden størst? Jamen det er den for eksempel til jul, hvor alle andre synes at mødes og hygge mørket væk i fællesskab. Har du en nabo eller anden, som du tænker, sidder alene, så ræk ud. Det er livreddende.

Med disse ord ønskes du en rigtig glædelig jul!

Kærlig hilsen,

Lisbeth 

PS: Hvis du mangler en julegaveidé eller vil bytte en gave, finder du mine bøger her og mine foredrag her.