Antistress-tryk på kroppen - selvhjælp til søvn

En af de vilde og virkelig interessante selvhjælpsværktøjer, som jeg har mødt i forbindelse med stress og deraf afledt søvnløshed, er nervestimulation af en række følenerver på kroppen. Også kendt som akupunktur eller akupressur. En af de primære punkter er et bestemt punkt på brystbenet[i]. Hvor punktet er, vender jeg tilbage til om et øjeblik. Det virker måske lidt langt ude, hvis man ikke har anvendt sig af den slags før, men jeg tror det virker og kan i den grad mærke en effekt, når jeg bruger metoden. Selv Mikael, der af natur er ekstrem skeptisk overfor alt, der ikke kan indtages i tabletform rekvireret hos lægen og hentet på apoteket, har måttet overgive sig (det hjælper så lidt, at det er en læge og akupunktør – Søren Ballegaard – der har udviklet metoden).

Når varslingssystemet går i alamberedskab

Først lidt baggrund: Teorien er, at vi igennem evolutionen har opbygget et varslingssystem i vores nervesystem, sådan at når der er fare på færde, aktiveres vores sympatiske nervesystem lynhurtigt i det, vi kalder det autonome nervesystem. Det sætter omgående - uden at vores bevidsthed opfatter det, og uden at vi kan styre det – gang i produktion af stresshormoner, som aktiverer alt, hvad remmer og tøjler kan holde for at sikre vores overlevelse. En genial anordning, som gør, at vi reagerer på instinktet, og uden at vi behøver lave en analyse af omgivelserne, før vi reagerer. Tænk på det, som når du kommer til at røre en varm kogeplade. Du har flyttet hånden, lang tid før du har tænkt, at den var varm og at det gjorde ondt.

Men der produceres ikke bare stresshormoner, der vil også være punkter på kroppen, der bliver ømme for at motivere dig til at trække og beskytte dig. Et af punkterne befinder sig på dit brystben. Hvor det helt præcist befinder sig, er individuelt, så du skal lære din krop – nærmere bestemt dit brystben - at kende her. Følenervens aktivering ved stress stammer ifølge teorien helt tilbage fra før mennesket opstod som art, hvor det bare var krybdyrshjernen (der står for impulser og reflekser) og pattedyrshjernen (der står for følelser, bevidsthed og non-verbal kommunikation), der dominerede. Her brugte arterne krybdyrhjernen til at skabe en hurtig refleks og pattedyrshjernen til at reagere med følelser, som angst, frygt og vrede, og en reaktion, som enten var angreb, flugt eller ”spil død”.

Da mennesket opstod som art, var vi udover de to hjerner også blevet udstyret med menneskehjernen (der står for tankevirksomhed, behovsudsættelse og empati). Det er derfor vi har så umanérlig store æggehoveder fra fødslen af. Der skal være plads til hele tre hjerner. Et rent kinderæg, kan man sige.  De tre hjerner skaber lidt forvirring hos os mennesker. For vi har stadig krybdyrs- og pattedyrsreaktionerne ved fare. Det vil sige, at vi instinktivt får signaler om at trække os/flygte, blandt andet som smerter i brystbenet. Men nu har vi også en hjerne, der kan få os til at blive i situationen, selv om de andre hjerner skriger, at vi skal løbe væk. Kender du det mon? En manipulerende chef, et uventet verbalt angreb fra en fremmed, en grænseløs forælder? Alt skriger i os, men vi bliver stående og forsøger at tale os til rette. Det er den yngste del af hjernen, der kan det. Bag den eller under den forsøger krybdyrs- og pattedyrshjernen samtidig på at få os til at forføje os eller pande idioten ned. Det gør vi sjældent, og det er som regel godt.

(Den sidste person, jeg pandede ned, var en legekammerat til mine brødre, der havde drillet dem. Jeg var tre år og udstyret med en brutal træsko i hånden. Legekammeraten fik næseblod og jeg blev hyldet af mine brødre og mine forældre. Men vi var også fra den del af Lolland, man ikke vil forbindes med.) 

Den lille knap som nulstiller systemet

Den gode nyhed her er, at en af vejene til at berolige vores nervesystem kan være at mærke efter den smerte i brystet, der opstår ved stress, lokalisere den og give den et let tryk. Du kender det helt sikkert det med ubehag i brystregionen, hvis du har stiftet bekendtskab med stress. En smerte i brystet, måske noget stakåndethed, et galopperende hjerte. Vi tager os instinktivt til brystkassen, når vi bliver forskrækket og krydser armene solidt foran os, når vi føler os beklemte eller truet uden mulighed for at tage benene på nakken.

Hvordan finder man så punktet på brystbenet? Du tager dine fingre og lader dem stille og roligt let trykkende bevæge sige op og ned ad dit brystben, indtil du rammer det punkt, der er ømmest. Er der ingen ømhed, er der formodentlig heller ikke nogen nævneværdig stress. Men er der en ømhed, skal du begynde systematisk at undersøge, hvornår der er en ømhed. Start morgenen, når du stadig ligger i sengen, med at finde det ømme punkt (hvis der er et) og brug det som et mål for, hvor stresset du er efter en nat i sengen, hvor du forhåbentligvis har restitueret. Er du øm, har du nok en længerevarende og måske mere kronisk stress, som du ikke er kommet dig over i løbet af natten. Er du uøm om morgenen, men mærker en ømhed om i løbet af dagen eller aftenen, er der nok noget, der om dagen stresser dig, men hvor du evner at restituere i løbet af natten. Prøv at registrere hvornår ømheden opstår, og hvad der sker omkring dig (eller i dig – tanker kan jo også stresse), når du bliver øm.

Du kan bruge tjek af brystpunktet til to ting.

Dels kan du måle din stress, dels kan du bearbejde din stress gennem egne faste, men ikke hårde tryk. Når du trykker på dit ømme punkt, aktiverer du den autonome refleks, der ”slukker” stressfasen.

Tryk dig selv i søvn - der er ingen bivirkninger

Lyder det skørt? Prøv det. Det er uden bivirkninger, og som Søren Ballegaard selv beskriver det, er det lige meget, om du tror på det eller ej. For det virker uanset, ifølge ham. Og jeg er tilbøjelig til at tro ham. For når jeg opdager, jeg er øm på brystbenet og giver det et fast tryk i 20-40 sekunder, slapper jeg pludselig helt af. Der skyller en følelse af kropslig afslappethed ind over mig. Og når jeg trykker på Mikaels brystben, sker det samme. Faktisk har han en tendens til at falde i søvn, når jeg gør det.

Og jeg bruger lige præcis den teknik til at falde i søvn om aftenen. Jeg finder mit eventuelle ømme punkt ”trykker mig” i søvn.

Nå, der er selvfølgelig mange facetter af denne teknik, og Ballegaard har skrevet en hel bog om teknikken, som i øvrigt er en del af et større selvhjælpsprogram i forbindelse med stress. Så finder du det her interessant, og føler du, at din søvn er forstyrret på grund af stress, vil jeg foreslå dig at gå i gang med det program, der hedder ”Søren Ballegaards program”, som du finder i bogen ”Sandheden om stress – Hvordan din hjernes skjulte kraft kan hjælpe dig til et bedre liv”. 

P.S. Lisbeth holder et nyt foredrag om søvn - hun kalder det "Go' nat, blev der sagt" - aldrig mere søvnløs. Du kan finde det her sammen med andre foredrag om livsmestring.

[i] Side 29 i bogen ”Sandheden om stress” (2020) af læge, ph.d., forfatter og forsker Søren Ballegaard