Fra broderskab til mønsterbrud


Fra broderskab til mønsterbrud er en rå historie om, hvordan et ungt menneske kan havne i det forkerte spor, når han vokser op med en alkoholiseret og syg mor, og ingen skrider ind over for det omsorgssvigt, han udsættes for

 

IMG-5299 (1)Rolf Eggert var en fodboldglad knægt i Brøndby, men med store udfordringer derhjemme og ingen støtte.

Som ung mand ender han i sin søgen efter anerkendelse og fællesskab som medlem af rockerklubben Hells Angels, hvor han på nærmeste hold oplever rockerkrigen. 

Rolf ender bag tremmer, men beslutter i fængslet, at han vil begynde et nyt liv, når han kommer ud igen. Han vil læse til pædagog, så han kan hjælpe andre unge, der som han selv har fået en svær start på livet. Men beslutningen viser sig at være uventet svær. 


For hvordan begår man sig i en verden af normalitet, som man intet kender til? Når man ikke ved, hvordan man opfører sig som kæreste, far, studerende, kollega – eller bare almindelig borger? For Rolf bliver ønsket om en ny tilværelse en årelang kamp, hvor han ikke alene igen og igen skal overvinde uventede udfordringer og forhindringer, men også håndtere smertefulde erkendelser, ikke mindst om sig selv. Den vigtigste erkendelse er dog, at han i virkeligheden allerhelst bare vil elskes – og lære at elske tilbage.

 

Se en smagsprøve af det digitale foredrag herunder.

Pris
149 kr.

Ja tak!

Indeholder:

  • Foredrag med slides
  • Dit til evig eje
  • Mulighed for download
  • Spørgsmål til Rolf

”Et stærkt foredrag, der berørte mig meget. Det viste en mand, der har kæmpet sig vej til at blive "det hele menneske" ved at arbejde med sig selv - at turde tage nælden om roden, og arbejde med sig selv, hvor det gør allermest ondt. Har en kæmpe respekt for det arbejde og det mod, det har krævet. Det er ikke alle, der tør gå i gang med den proces for det koster mod, sved og tårer.”

- Else Skovbjerg Pedersen, Eliaskirken

Mennesker, der selv kæmper med at få styr på livet, vil finde inspiration af foredraget. 

De vil kunne genkende eksempler og oplevelser fra eget liv, og få en ny forståelse af deres egen livssituation, og dermed bedre acceptere vilkårene og få mod og lyst til at kæmpe videre, fordi det er muligt at få succes med et mønsterbrud.

Fagfolk, som arbejder med at støtte udsatte borgere, vil have nytte af dette foredrag. De vil efter at have set og hørt foredraget have en bedre forståelse af de udsattes livssituation. De vil få bedre kendskab til, hvilke udfordringer mennesker i udsatte livssituationer kæmper med og bedre kunne møde dem ved at opdage, at det bare er mennesker som dem selv med drømme som deres egne. 

Køb det digitale foredrag her

 Om Rolf Eggert

Rolf Eggert er 48 år, far til tre børn og gift med Katja. 

Han voksede op i Brøndby Øster med en psykisk syg og alkoholiseret mor. Som 15-årig flyttede han hjemmefra og levede en omtumlet tilværelse, hvor han i sin søgen efter fællesskab og anerkendelse endte som medlem af Hells Angels.

IMG_0904 (1)Han var med i Den store nordiske rockerkrig, som blev begyndelsen til en psykisk nedtur , hvor han dulmede sin angst og smerte med druk og stoffer.

En fængselsdom på fire år blev hans vendepunkt, han greb en mulighed for at uddanne sig til pædagog med speciale i unge, der er væltet i livet. 

Samtidigt påbegyndte Rolf en lang terapeutisk rejse med det mål, at hele de mange ar, livet havde givet.

Han uddannede sig sideløbende til familie- og parterapeut, og lever i dag af at være mentor og holde foredrag.

I 2018 udgav han bogen “ Fra broderskab til mønsterbrud” om sit liv og kamp for at bryde den sociale arv, der dokumenterer hans kamp for ændre sin skæbne.