10 nemme tips til at få kontrol over din spisning

Da jeg mødte min mand, Mikael, var noget af det første, jeg delte med ham, at der højst måtte gå 2-3 timer imellem mine måltider, og at jeg skulle have kalorier til at sove på. På det tidspunkt havde jeg været kronisk tarmpatient i ti års tid, havde fået fjernet tyktarmen, fungeret med stomi et par år (indtil jeg fik lavet det, der hedder en ”J-pouch”, der fungerer super godt (men giver lidt tyndskid og ”uheld” i perioder)) og havde fået at vide, at min største udfordring ville være saltmangel og dehydrering. Derfor skulle jeg småsnacke hele tiden var anbefalingen. Det betød – set i bakspejlet – at jeg udviklet en form for angst for ”at løbe tør”.

Sådan lever jeg ikke mere. Jeg spiser få store, solide og sunde måltider med godt med protein, fedt og kulhydrater i løbet af en dag. Og så holder jeg ”spiserpauser” ind imellem. Alt fra 6-24 timer.  Nogle kalder det faste – f.eks. er 5:2 kuren med normal spisning fem dage og faste på max. 600 kalorier to dage et eksempel på det, jeg mere og mere foretrækker at kalde ”spisepauser”. Og det fungerer fantastisk. Så længe, jeg husker at drikke rigeligt (kaffe og te med fed mælk, bonebroth eller knoglesuppe, som jeg kalder det, og vand) går det rigtig godt. Sulten udebliver eller er minimal, og jeg nyder mine måltider langt mere. De ligner i øvrigt mere og mere de her italienske eller spanske måltider med masser af grønt, lækkert kød, fisk, masser af krydderier, en god ost til et godt brød og frugt at slutte af på sammen med en espresso eller kop kaffe og en lille portion koncentreret ting, som er virkelig sødt (is eller chokolade eller lignende). Jep – et festmåltid.

Jeg fylder mine depoter op og spiser mig mæt som i, at jeg ikke kan rokke med ørerne. Og så holder jeg spisepause eller faster ind imellem. Som jeg forestiller mig, vi gjorde på savannen. Spisepauser giver kroppen mulighed for at forbrænde fedt, når først sukkerlagret i blodet er udtømt, ligesom det stimulerer en fornuftig insulinfølsomhed, der gør, at vi ikke bliver insulinresistente eller måske egentlige diabetikere (diabetes 2).

Jeg kunne skrive rigtig meget om det – for nu vil jeg bare anbefale den nyligt oversatte bog ”Den store guide til faste” af den canadiske nyrelæge Jason Fung, hvis du er nysgerrig på, hvad faste er, hvor svært (eller nemt) det er, og hvorfor det ikke bare kan påvirke vores vægt, men også vores insulinfølsomhed, inflammationstilstande, aldring osv. Du finder Fungs bog her: https://www.williamdam.dk/boeger/den-store-guide-til-faste__254355?kk=a4c62e8-17204f813d3-a13f&gclid=CjwKCAjw7-P1BRA2EiwAXoPWA2C_G4eQC5--VM_d83jP_HKWw8hZ4uK_Ycc15iEF0Wd7jIcPmbLosRoCgTIQAvD_BwE

Anyway – her er (opsamlet af hvad jeg har nørdet med indtil nu) mine ti bud på at få styr på din spisning og snacking:

  1. Sult stiger ikke konstant. Sult kommer i bølger – rid bølgen af på et glas vand eller en kop kaffe med en god fed mælk eller fløde i, eller et par nødder, eller en smule chiafrø – og vent. Måske lagde den sig igen.
  2. Sult sidder rigtig meget mellem vores ører. Tænk på det lækreste du ved, og din mund løber i vand. Det betyder bare, din hjerne har startet din fordøjelsesproces, fordi den tror, der er mad. Lær din rigtige sult at kende og skeln den fra vanen og billederne i dit hoved.
  3. Husk dig selv på, at der altid er mad og at du kommer til at spise dig mæt igen. Hvor mange kender du, der er døde af sult på vores breddegrader, medmindre man lider af en sygdom? Nej, vel?
  4. Vær ikke bange for fedt – men gå efter de umættede (de gode koldpressede) olier
  5. Forsag ikke brød – men gå efter det, der er nogle fibre i.
  6. Find de grøntsager og den frugt, du elsker allermest. Dem kan du mæske dig i, så meget du vil, men prøv at spise dem til dine måltider, så du giver fordøjelsessystemet lidt fred ind imellem. Kan du ikke holde spisepauserne lange nok efter din egen mening, så er det denne kategori, du bør kaste dig over - sammen med nødder. Bonusinfo: Bær er efterhånden det nye sorte indenfor superfood. Også jordbær. Jeg siger det bare. Og macadamia-nødder smager som slik….
  7. Hav dine lækre måltider i sigte. Planlæg dem, så du ved, hvad der venter dig. Find din indre italienske gourmet frem og forkæl dig selv.
  8. Glem proteinbarer – de fleste er fulde af sukker og mærkelige fyldstoffer.
  9. Drik vand med brus – det gør noget for mætheden.
  10. Gå ture. Gå, gå, gå. Du behøver ikke løbe eller andet voldsomt. Går du, aktiverer du dine muskler, som aktiverer de antiinflammatoriske stoffer myokiner – som er godt for alt – herunder også, hvis du har en del bugfedt, som er kendt for at skabe inflammation.

Lige en note til det sidste punkt om at gå: Professor og overlæge Bente Klarlunds GÅ-BOGEN giver svar på, hvorfor det er godt at gå, og rummer også inspirerende samtaler med Jørgen Leth, Ritt Bjerregaard og Søren Ryge Petersen om at gå. Et par pointer: Ved at gå nedsætter du din risiko for 35 sygdomme; herunder kræft, demens og hjertesygdomme. Går du en time mere hver dag, kan du tabe 5-10 kilo på et halvt år og bekæmper inflammation i kroppen. Gåture er et stærkt middel mod søvnløshed, depression, stress og angst – i nogle tilfælde kan du gå dig helt rask. Går du, skærper du hukommelsen, kreativiteten og evnen til at lære. GÅ-BOGEN kan du få fat i her

P.S. Hvis du er nysgerrig efter, hvordan jeg ellers har tabt mig ti kilo og fået ti centimeter mindre bugfedt om maven på den sjove måde, uden de store afsavn og kure, kan du klikke ind og se mit digitale foredrag ”Sundhed, selvværd og livskriser" her.

Kategorier

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!