Et opråb om krops-respekt: ”Det er ikke kilo men kilometer, du skal tælle”

Nu siger jeg noget, der måske vil provokere nogen: Det meste evidens peger på, at slankekure ikke virker. Eller i hvert fald, at chancen for at holde den mindskede vægt på sigt er minimal og forbeholdt ganske, ganske få. Faktisk er det sådan, at kurene udover at risikere at være sundhedsskadelige både mentalt og fysisk også kan øge vægten hen over tid, hvor man risikerer at udvikle yoyo-vægt.

Jeg ved, det lyder mærkeligt og som noget, der er i direkte modstrid med det, mange slankeeksperter siger. Men det er den irriterende sandhed for dem, der ønsker et vægttab, og dem, der lever af at få folk til at tabe sig. Det er der gudskelov efterhånden mange læger og forskere også i Danmark, der erkender. Men det er en erkendelse, som møder stor modstand.

Heldigvis bliver der råbt højere og højere fra anerkendte fagpersoner om, at man skal opgive det hysteriske vægtfokus og arbejde mere hen mod en såkaldt vægtneutral sundhed. Der er faktisk etableret en bevægelse, der startede i USA med fokus på HAES - Health At Every Size - og som nu er etableret i Danmark under paraplyen ”Vægtneutral Sundhed”. En af fortalerne for at droppe fokus på en slank krop og i stedet interessere sig for en sund, glad og stærk krop, er læge i almen praksis og forsker på Københavns Universitet Rasmus Køster-Rasmussen. Det er ham, der er kendt for at sige, at ”du ikke skal tælle kilo, men kilometer”.

I øvrigt var den terapi, som Nadja Engsig (billedet) i tv-dokumentaren "Nadja og de 170 kilo" baseret på vægtneutral sundhed.

Hvorfor er det så sådan, at vi ikke taber os? Jamen, det er der flere grunde til. Både genetikken og tarmfloraen spiller ind. Men også kroppens fantastiske evne til at beskytte os er en af årsagerne. Du skal tænke på, at vores kroppe er stadig savannemenneskets, så når kroppen mærker, at der er mangel på kalorier, skruer den ned for stofskifte og prioriterer energifordelingen, så vi vil kunne overleve en hungersnød. Det er virkelig smart på savannen – men mindre smart i vores moderne samfund med rigeligt af fødevarer. Hungersnøden kommer aldrig rigtig – eller det gør den jo så i form af en slankekur. Men når du så stopper kuren, forventer kroppen at få fyldt depoterne op igen.

Det er ikke dig, der er noget galt med. Eller din krop. Vi lever bare lige nu i et samfund af rigelighed, og det afspejles blandt andet i vores vægt. Se på det som at vores kroppe passer på os. Det kan også iagttages der, hvor vi mentalt har det svært. Det tolker kroppen igen som et alarmsignal, en fare, hvor reaktionen er at samle på og ophobe energi til at modstå faren. Kroppen er nok velmenende, men ikke nødvendigvis særlig klog. Jo, hvis vi boede på savannen. Men lige nu er vi savannemennesker i en asfaltjungle. Det spiller rigtig dårligt sammen, fordi vi har alt, alt for mange konstante stresspåvirkninger sammenlignet med, hvad savannemennesket oplevede. Især mennesker, der oplever stigma, og det må man sige at tykke mennesker gør. Eller mennesker med store kroppe, som nogen siger.

Og mens vi raser og skammer os, forsøger kroppen at passe på os ved at passe på vores energireserver. Imens den gør det, skælder vi den ud. Og os selv. For vi vil gerne være slanke som idealet er lige nu. Også vores omgivelser er bekymret. Fordi er det ikke sådan, at tykhed gør os syge?

Well, det er meget mere nuanceret end som så. Det er rigtigt, at mennesker med det, fagkundskaben ville kalde overvægt, er i risiko for at udvikle sygdomme – men her er det påstanden, at det er den bagved liggende stigma, manglende muligheder for indflydelse på eget liv, diskriminering, udskamning, ulige muligheder for jobs og kærester, svær økonomi, dårlige arbejdsforhold, dårlig søvn osv., der gør os syge af stress. Altså at uligheden og stigmaet og ikke slap moral påvirker os og vores kroppe. Og hey – stress slår ihjel. Det er sådan, at det sjældent er størrelsen på vores kroppe, der slår ihjel – men de bagvedliggende faktorer. Så se på en vægtforøgelse som et symptom.

En klog doktor i fysik og forfatter Lindo Bacon (ja, det hedder personen altså) siger, at hvis man påstår at høj vægt giver diverse syg-domme, er det det samme som at sige, at gule tænder giver lungecancer. Vedkommende er i øvrigt selvsamme person, der er grundlægger af HAES. Jeg har netop lukket bogen ”Body Respect” af Lindo Bacon og jeg må sige, at mit syn på vægt er ændret radikalt. Det er pligtlæsning for alle, der møder og skal støtte mennesker, der kæmper med vægten. Det er i øvrigt det, som læge Rasmus Køster-Rasmussen erkender. At han efter at have undersøgt forskningen er kommet frem til nogenlunde det samme: At fokus på vægt gør det modsatte af, hvad ønsket er. Nemlig at vi får en sund befolkning.

Da Rasmus Køster-Rasmussen for ti år siden startede sin Ph.d-forskning på Institut for Sygdomsforebyggelse, var hans indgang til problemstillingen, som de flestes: Overvægt skyldes usund mad, for lidt motion og er farligt, og løsningen er at tabe sig.

”Men i de mange undersøgelser, jeg i forbindelse med min forskning gennemgik, fandt jeg ingen sammenhæng mellem indtaget af mængden af sukker og fedt og udvikling af overvægt,” siger han. ”Patienterne skal hjælpes, men metoden er ikke at sætte dem på slankekur, som alligevel ikke nytter noget. Målet er ikke en tynd, men en sund og funktionel krop, og rådgivningen til både de tykke og de tynde patienter må være, at de skal røre sig, dyrke motion og spise sundt.” *

Så nu skal vi bare opgive at blive slanke og give los? Ja og nej. Glem den slanke krop, men husk også den sunde mad og motionen. Og vid, at det eneste fedt, du for alvorlig skal bekæmpe er fedtet omkring de indre organer. (I keder snor-testen). Det, der blævrer er bare kroppens madpakke. Og så skal du iøvrigt lære at give dig selv og din krop respekt. Du skal lære at elske den for at passe på dig. Derudover skal du måske kigge lidt på den sammenslutning af behandlere, der tror på vægtneutral sundhed. Deres principper er herunder. Og for de af jer, der har læst min bog eller set mine foredrag, I vil kunne se, at jeg er SÅ enig med de principper. Kogt ned til ”når du har fået dit kilo frugt og grønt om dagen, så SKAL det bare være i orden at spise en Marsbar. Men den skal nydes med glæde – og ikke med skam. Imens kan du jo passende klikke på det her link og nyde sangen ”Det vores bryllupsdag i dag” med Bo Bendix. Jeg elsker sætningen ”Bli’r der mer’ af dig, bli’r der mer’ til mig”.

De fem principper for HAES:

• Vægtinklusivitet: Respekter den iboende mangfoldighed af kropsformer og kropsstørrelser og afvis idealiseringen eller sygeliggørelsen af en bestemt vægt.
• Sundhedsfremme: Støt op om initiativer, som skaber lige adgang til informationer og serviceydelser, der kan forbedre menneskers velbefindende ved både at have fokus på individets fysiske, økonomiske, sociale, spirituelle og emotionelle behov.
• Respektfuld behandling: Anerkend bias og arbejd målrettet mod at komme vægtdiskriminering, vægtstigmatisering og vægtbias til livs.
• Spisning for trivsel: Vær med til fremme et fleksibelt, individualiseret spisemønster baseret på sult, mæthed, næringsbehov og nydelse, i stedet for eksternt regulerede kostplaner med fokus på vægtkontrol.
• Livsforbedrende bevægelse: Støt op omkring fysiske aktiviteter, der tillader mennesker med alle størrelser, evner og interesser at indgå i nydelsesfuld bevægelse i det omfang, de selv ønsker det.